Indeklimatestet væg- og loftsmaling.

Wolf’s producere indendørsmalinger, der foruden at være kvalitetsmalinger udover det sædvanlige, også giver et bedre miljø og indeklima.

Det har vi fået bevis for, idet vi som malervareproducent har fået Indeklimatestet vores lofts- og vægmaling; Krone 5, 10 og 25 med lavest mulige tidsværdi.
Indeklimatesten betyder, at Wolf's lofts- og vægmalinger, der både kan bruges i vådrum, køkken, stue, entre mm., har bestået de skrappe krav til lugt, irritation, partikelafgivelse samt kræftfremkaldende stoffer endda med bedst mulige resultat. Dette har stor betydning for den daglige trivsel - også for astmatikere og allergikere, idet væg- og loftsarealet udgør en meget stor andel af den samlede overflade i boligen.
Wolf’s Krone 5, 10 og 25 er meget robust og ændrer ikke udseende, selv efter mange ganges vask med gængse rengøringsmidler.

Wolf’s vandfortyndbare malinger er baseret på akryl med en lav PAM-værdi, og er meget diffusionsåbne. Indendørsmalingerne er hverken tilsat konserveringsmidler eller fungicider. Konserveringsmidler er på grund af deres funktion biologisk aktive og har tendens til at påvirke huden. De kan være allergifremkaldende og selvsagt have meget uheldig konsekvenser for astmatikere og allergikere.
Malingerne har et naturligt højt pH-tal på 10,5 hvilket er medvirkende til, at alger og bakterier ikke let kan formeres på overflader malede med vore interiørmalinger. Alt i alt opnås et bedre indeklima.

Alle Wolf’s malinger kan tones efter gængse farvesystemer.